Klinikken er certificeret GLA:D klinik med ret til at undervise efter dette koncept.

Baggrund og formål
Information, træning og vægttab (hvis BMI på 25 eller over) er evidensbaseret behandling for artrose i knæ og hofter. Internationale og nationale guidelines, herunder de faglige visitationsretningslinjer for knæartrose, anbefaler netop information, træning og vægttab som første tiltag til dem, som har knæ- og/eller hofteartrose.

På trods af den foreliggende evidens og anbefalingerne er disse tilbud ikke standardbehandling i Danmark. Dette kan skyldes, at der mangler standardiserede tilbud til patientgruppen. Samtidig mangler der en registrering af patienter med artrose i knæ og hofte tidligere i sygdomsforløbet end efter en evt. operation. En sådan registrering kan være medvirkende til på et senere tidspunkt at prædiktere outcome og målrette behandlingen til den enkelte patient.

Formålet med GLA:D er at iværksætte et landsdækkende standardiseret tilbud, der følger de evidensbaserede retningslinjer samt at registrere baselinekarakteristika og effektparametre i en database.

Hvordan ved du, om du har artrose?
Diagnosen stilles ofte vha. røntgen, men kan også stilles baseret på oplevede symptomer og undersøgelsesfund. Det har vist sig, at overensstemmelsen mellem røntgen og oplevede symptomer er lav; mange har store problemer uden synlige forandringer på røntgen og omvendt. Det er symptomer, og ikke røntgenfund, som styrer behandling.

Et tidligt tegn på artrose kan være, at det gør ondt og leddet føles stift om morgenen, eller når man har siddet stille. Stivhed og nedsat bevægelighed kan gøre det svært at udføre ting, som man tidligere har kunnet, f.eks. at gå på hug, tage strømper på eller gribe om ting

Artrose starter ofte i et enkelt led, og symptomerne begynder snigende. Smerten opstår til at begynde med ved bevægelse og belastning af leddet, men senere i sygdomsforløbet kan smerten også forekomme i hvile. Artroseudviklingen er i de fleste tilfælde langsom og kan for nogen stoppe helt, mens andre forværres relativt hurtigt. En dårlig periode kan efterfølges af en bedre, og det er i dag ikke muligt at forudsige prognosen for den enkelte. Vi ved dog at træning og vægttab, hvis man er overvægtig, er effektivt og bremser eller forhindrer forværring av symptomer.

De røntgenforandringer, som kan ses ved artrose, er mindsket ledspalte, osteofytter (udvækst af knoglevæv), cystedannelse (væskeholdigt hulrum) i knoglen og sklerosering (fortætning) af knoglen under ledbrusken. Der kan gå 10-15 år fra de første symptomer, inden lidelsen kan ses på røntgen, men allerede inden røntgenforandringerne opstår, er der forandringer i leddet, som man nogle gange kan se med en kikkertundersøgelse. Som tidligere påpeget så er det symptomer og ikke fund ved røntgen eller kikkertundersøgelse som styrer behandlingsvalg.

Hvad kan man gøre ved artrose?
Der findes på nuværende tidspunkt ingen pille, som kan forhindre, at artrose opstår, eller helbred lidelsen. Behandlingen går ud på at formindske symptomer og forbedre funktionen i leddet ved bedre at forstå sygdommen, at træne for derefter at kunne være fysisk aktiv på et normalt niveau, og hvis der er behov for det, tabe sig.

trekant

Kilde: Roos EM and Juhl CB. Osteoarthritis 2012 year in review: rehabilitation and outcomes. Osteoarthritis Cartilage 2012;20:1477-83. doi: 10.1016/j.joca.2012.08.028 [doi].

Figur 3: Behandlingspyramiden. Behandlingen i den nederste del af pyramiden bør tilbydes alle, som har artrose, så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Den midterste del bør tilbydes til dem, der ikke har tilstrækkelige effekt af den nederste del, mens operation (den øverste del) kun skal tilbydes, når al ikke-operativ behandling er afprøvet uden tilfredsstillende effekt.

Case: Kom på banen igen efter neuromuskulær træning
Kaj Robert Jensen er 64 år og har arbejdet i 38 år som regnskabs- og administrationschef i byggebranchen. Han var med på et af de første hold i Arkadens fysioterapi, og det har givet ham mulighed for at genoptage sit aktive liv, efter at smerter i knæene mere eller mindre havde sat ham ud af spillet.

Kaj Robert Jensens knæsmerter kom snigende, men til sidst havde han så stærke smerter, at han ikke kunne gå på trapper, dømme håndboldkampe eller hjælpe sønnen på gården. Han vågnede med smerter om natten og havde også ondt om morgenen, når han skulle i gang. Han fik efter en undersøgelse hos speciallæge tilbudt at få et nyt knæ (delprotese). “Men det var jeg overhovedet ikke interesseret i; der er flere af mine bekendte, der har fået nyt knæ og det er ikke blevet så godt, som de troede”, fortæller Kaj Robert. Han læste ved et tilfælde om projektet GLA:D i lokalavisen i Aalborg og tænke med det samme, at dét ville han også prøve. “Det har været umådeligt væsentligt for os (deltagere i projektet; red.), at der er lagt en plan for os på forhånd – og det har været vigtigt at få baggrunden for, hvorfor det er vigtigt at træne på en helt speciel måde”, sige Kaj Robert Jensen. Efter træningen, som han afsluttede i juni sidste år med opfølgning i august, er der sket store fremskridt. Han har været i stand til at genoptage dommerkarrieren i håndbold og kan igen hjælpe sønnen på gården. Og trapperne tager han i dag uden at have ondt og uden at tænke på, at knæet skal holdes på en helt bestemt måde.. Men for at nå der til har det været vigtigt for ham at forstå, at træningen skal holdes ved lige – hele livet. Han har valgt at følges med sine dommerkolleger til fitnesscenteret, hvor de andre træner i maskinerne, og han gennemfører NEMEXtræningen. Den strategi bifalder Ewa Roos. “For at løbe og dyrke nogle af de aktiviteter, man gerne vil, bliver man nødt til at gennemføre neuromuskulær træning”, siger Ewa Roos. De fleste med artrose kan måske komme til at løbe igen, men kontaktidræt vil Ewa Roos fraråde.

Kilde: Fysioterapeuten nummer 3, 2013