Gældende regler for Vederlagsfri Fysioterapi (VF)

Orientering om ordningen – Til patienter, pårørende, pleje- og sundhedspersonale

Målgruppe:
For at kunne modtage vederlagsfri fysioterapi (VF) skal man:

  1. Have en godkendt diagnose/lidelse (se liste nederst på denne side)
  2. Have en varig lidelse
  3. Have et fysisk handicap (defineres så man ikke kan klare sig indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler)
  4. Hvis man har en diagnose som af natur er progressiv kan man, hvis man ikke opfylder punkt 3, få træning men udelukkende holdtræning.

Behandlingsformål:

Formålet med træning er at vedligeholde funktionsniveau. Der er altså ikke tale om optræning/genoptræning og det kan ikke gives alene til smertebehandling.

Behandlingformer:

Behandlingen kan foregå:

  1. Individuelt eller på hold
  2. I bassin
  3. På klinik eller i eget hjem

Målet er at træne funktionsniveau, så aktiv træning er en væsentlig del af VF. Passiv behandling, hvor fysioterapeuten direkte arbejder med kroppen enten ved udspænding eller massage, kan være en naturlig del for at kunne bedre funktionsniveauet.

Ordningens administration:

Det er kommunen, der betaler den vederlagsfri fysioterapi til sine borgere. Regionens afdeling for sygesikring varetager den daglige sagsbehandling og kontrol i forhold til fysioterapeuten.

Det er egen læge – eller sygehuslæge – der kan henvise til vederlagsfri fysioterapi og det er lægen, der godkender, at man kan fortsætte i ordningen mere end 20 konsultationer. Yderligere konsultationer kræver en undtagelsesredegørelse fra fysioterapeuten. Denne kan/skal fornyes årligt.

Omfanget af det vederlagsfri tilbud til patienten besluttes af fysioterapeuten ud fra en faglig vurdering.

Økonomiske rammer:

I de gældende økonomiske aftaler for området er der fastsat begrænsninger som fysioterapeuten skal overholde.

Sker dette ikke kan fysioterapeuten pålægges økonomiske sanktioner.

Det gennemsnitlige antal normal behandlinger pr. patient pr. år skal ligge på 40 +/- 10 %.

Hvordan gør vi på klinikken ?

Overordnet har vi et mål på klinikken om at være så fagligt dygtige som muligt. Det betyder, at vi deltager på kurser og workshops, for at holde vores viden så opdateret som muligt. (se vores hjemmeside)

Vi har en målsætning om at være gode til – i samarbejde med den enkelte – at afdække de funktionsproblemer, vi kan påvirke som fysioterapeuter. Det kan involvere både samtale og tests.

Samtidig er vi nødt til at tilpasse træningsomfanget til de økonomiske rammer, vi arbejder under. (ca. 40 årlige normal behandlinger)

Konkret betyder det, at vi vægter tidsmæssigt kortere behandlinger til en del patienter, med det klare mål at kunne behandle disse patienter mere end en gang om ugen. Af den simple grund, at det finder vi mest fagligt rigtigt.

Undersøgelser viser, at det giver et bedre træningsresultat.

”Korte behandlinger” vægter kun 2/3 i forhold til en normal behandling.

Fremtiden:

Der er en del debat om, hvordan den vederlagsfri ordning skal fortsætte. Det er en dyr ordning – i en sparetid – for kommunerne med ca. 50.000 patienter og en årlig udgift på ca. 850 mill. Kr.

På den anden side er den nuværende ordning til stor gavn for mange i deres hverdag, så eventuelle forringelser vil være problematisk for den enkelte og samfundet i form af øgede udgifter til f.eks. hjælp, hjælpemidler og pleje.

Har du spørgsmål til ovenstående er du meget velkommen til at kontakte os på klinikken.

Diagnoseliste: Vederlagsfri fysioterapi – diagnoseliste for svært fysisk handicap

  1. Medfødte eller arvelige sygdomme

    • Neurologiske sygdomme (medfødte eller arvelige):
    • Spastisk lammelse (cerebral parese)
    • Rygmarvsbrok (spina bifida)
    • Infantil hydrocephalus
    • Tuberøs sklerose
    • Neurofibromatosis Recklinghausen
    • Hereditære ataksier og paraplegier, herunder Friedrichs ataksi
    • Chorea Huntington
    • Hereditære neuropatier
    • Muskeldystrofi og andre medfødte eller arvelige
    • Muskelsygdomme
    • Primær dystoni
    • Andre medfødte eller arvelige sygdomme med motoriske handikap som f.eks. adreno-leukodystrofi, Spielmeyer-Vogts syndrom, familiær amyloidose.
    Knogle-, led- og bindevævssygdomme (medfødte eller arvelige):
    • Kongenit hofteluksation
    • Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel større end 20 grader
    • Arthrogryposis multiplex congenita
    Arvelige bindevævssygdomme som f.eks. osteogenesis imperfecta, Marfans syndrom, Ehlers Danlos syndrom, Morquios syndrom.Andre sygdomme (medfødte eller arvelige):
    • Blødersygdom
    • Cystisk fibrose
    • Hæmokromatose
    • Primært lymfødem
  2. Erhvervede neurologiske sygdomme

    • Følger efter hjerne-, rygmarvs- og hjernehindebetændelse (encephalitis, myelitis, meningitis)
    • Neurologiske komplikationer til AIDS
    • Følger efter polio
    • Følger efter hjerneblødning (apoplexia cerebri inkl. subarachnoidalblødning)
    • Følger efter andre kredsløbssygdomme i hjerne og rygmarv
    • Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade
    • Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens basale ganglier
    • Primære og sekundære dystonier, herunder torticollis spasmodica
    • Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende sygdomme
    • ALS, amyotrofisk lateral sklerose
    • Myastenia gravis
    • Mono- og polyneuropatier og pleksopatier
    • Hemi-, tetra-, og paraplegier
    • Hydrocefalus
    • Syringomyeli
    • Følger efter hjerne- og rygmarvssvulster
  3. Fysiske handikap som følge af ulykke

    • Hemi-, para- eller tetraplegi efter læsion af hjerne eller rygmarv
    • Større amputationer som følge af ulykke og utilsigtet hændelse på hospital
    • Andre varige og omfattende lammelser som følge af ulykke
  4. Funktionsnedsættelse i led og / eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme

    • Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit)
    • Psoriasisgigt
    • Morbus Bechterew
    • Kronisk polyarthritis f.eks. som følge af LED, morbus Sjøgren, morbus Reiter.
    • Sclerodermi